BrodeRibe medlemsskab

Gratis adgang til Markedspladsen på BrodeRibe 2024

Her vil være en lang række boder, hvor der er rig mulighed for at blive inspireret og købe broderimaterialer hos brodøser, broderister og handlende.

Følg  BrodeRibe på Facebook her eller Instagram her og få de nyeste informationer løbende.

Gratis broderiaktiviteter på Markedspladsen på BrodeRibe 2024:

Fredag kl. 11-15 v/Joan Eriksen: BLOMSTRENDE BRODERI – send en broderet blomst til en du har kær. 

En broderiaktivitet til dig som trænger til en lille pause, eller har lyst til at prøve noget nyt. Blomster er skønne at brodere, da du kan lave dem smukke, fine og fantasifulde. Blomsten vi broderer i denne aktivitet løfter sig fra overfladen ved hjælp af nogle få enkle sting.
På stoffet er motivet fortrykt og det kan broderes med lige netop de
farver du bedst kan lide.
Broderiet kan sættes i et passepartout kort, og sendes til en du har kær.

Lørdag kl. 11-15 v/Rikke Mia Skovdal: Lidt broderi har aldrig skadet

Uhøjtidelig broderiaktivitet, hvor der er fokus på humor, idéudvikling og kreativitet. Bogaktuelle Rikke Mia Skovdal, der står bag den populære instagramprofil ‘Lidt broderi har aldrig skadet’, vil være vært for en hyggelig og sjov oplevelse. 

Kom forbi og du får fif, råd og materiale til at lave dit eget, personlige statement med nål og tråd.

Søndag kl. 10.30-13.30 v/Jytte Bøgedal: Fra tegning til broderi. 

Kom og oplev en kreativ aktivitet, hvor du bliver introduceret til at designe dine egne personlige billeder i broderi.

Gennem en lille ukompliceret tegneopgave, vil jeg hjælpe dig til at overføre din egen tegning til broderi og du kan lave et fint og meget personligt manillamærke.

En sjov og hyggelig aktivitet med “fri leg”, hvor farver og former danner rammen om kreativiteten.

Køb billetter til BrodeRibe 2024 her:

Hvis du ønsker at vide mere om de forskellige workshops, kan du på hjemmesidens forside trykke på knappen: “Læs mere om hvert event her”. Eller du kan gå direkte til at købe på Billetto her. 

Broderifestivalen handler også om fællesskab, så vi tilbyder desuden en højskole-sangaften, et foredrag og en fællesmiddag.

Den 8. oktober kl. 10.00 åbner vi for billetsalget til det hele.

PRISER:

Workshops pr. stk. 325,-kr + gebyr, i alt 350,-kr + evt. materialeudgifter

Højskole-sangaften inkl. kaffe/te og kage, 65,- kr + gebyr, i alt 77,-kr.

Foredrag m. Gudrun Hasle 35,-kr + gebyr, i alt 46,-kr.

Fællesmiddag 175,-kr + gebyr, i alt 193,-kr.