ULDBRODERI – LODDENT OG LÆKKERT

ULDBRODERI – LODDENT OG LÆKKERT

Eva mm Engelhardt

Workshoppen tager udgangspunkt i Almuesyningens smukke og vilde broderiverden. Almuefolket i Norden udsmykkede deres klæder og boligtekstiler med disse lækre, lodne og frie sting.

Det er en broderiteknik, hvor der er plads til masser af leg og uperfektionisme!! Den indeholder stingtyper, der svinger fra de meget nemme til dem, der kræver, man kører hjernen godt i stilling. Vi kommer omkring kædesting, kontursting, splitsting, fladsting, heksesting, almueknuder og de rigtigsjove uldbunde.

Vi skal brodere på uldstof (vadmel) med uldgarn i forskellige kvaliteter.

Vi kommer også lidt ind på overføring af egne motiver til uld og lidt historisk viden knyttet til broderiet.

Kurset er egnet til alle, uanset om man har broderet før eller ej.

Materialeudgifter 90 kr.

Medbring: Kraftig broderinål med spids og stort øje, broderiramme 9-12 cm i diameter, tråd, saks og evt. lup eller arbejdslampe.

Køb billet her