Om BrodeRibe

Det foregår på festivalen:

Workshops, foredrag, gratis aktiviteter, fællesmiddag, højskoleaften og en markedsplads vil være omdrejningspunktet fra fredag til søndag. Alle aktiviteter finder sted midt i Ribe og inden for gåafstand af hinanden.

Alle vores workshops er tilknyttet en frivillig, som sørger for kaffe/te og lidt til ganen. Hver workshop har max 15 pladser, så der bliver tid til at hver enkelt deltager kan få den hjælp og rådgivning, der er brug for. Materialeudgifter betales direkte til underviseren. 

Du kan læse mere om festivalens aktiviteter og se det fulde program under Program i fanen til venstre. I denne fane finder du også mulighed for at købe billetter til workshops, foredrag og spisning. 

Ved refundering af billetkøb fratrækkes et administrationsgebyr på 10,-kr.

Du finder også programmet i vores Facebook-begivenhed, Broderibe 2021.

Ret til ændringer forbeholdes.

Vi overholder naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forhold til Corona, og gør alt hvad vi kan for, at alle vores aktiviteter kan forløbe så sikkert som overhovedet muligt. Vi vil løbende orientere os og have opdateringer her på siden, når festivalen nærmer sig.

Vi glæder os, og vi håber I vil være med!

De bedste hilsner fra 

BrodeRibe

Ann Mia, Mette K, Helle, Mette M, Mette S og Lisbet

….som er en håndfuld glade, amatør-brodøser, som bare elsker broderi og SÅ gerne vil dele begejstringen med andre. Vi har aldrig før lavet en festival og en hjemmeside, så vi håber at I vil bærer over med os og vores “begynder-vanskeligheder” 🙂